lørdag, september 15, 2007

Tjugo sjuv svenska kronor !!

Sidder her på hotellet efter en god, lang dag på nordiske scrap og stempel messe her I Göteborg. Vi kom herop igår aftes kl. 18 med båd fra Frederikshavn. Stillede op til kl. 23 og igen imorges fra 8 - 11. Vi nåede det lige..... Vores stand er kæmpestor - 10 meter lang og vi har været såå godt besøgt hele dagen. Mange kunder har genkendt os fra forårets messe heroppe - også selv om vi har fået stand et andet sted i hallen nu.

Vores tur herop med færgen igår gik fint selv om det blæste pænt. Da vi så kom ned på vogndækket og sad i bilen med motoren sluttet - selvfølgelig - så var der en stor lastbil lige ved siden af os der startede motoren længe før end vi måtte !! U-ha, det måtte vi jo lige kommentere - vi = Henrik, Henriks søster Gitta og jeg. Nå, men der måtte jo være en god grund til at den lastbil skulle startes så tidligt, måske havde det noget med hans last at gøre - han så jo heller ikke hverken dansk eller svensk ud den chauffør. Måske han kørte med køleskabe. Eller havde lasten fyldt med flygtninge !! Pludselig røg det ud af Gitta "Ja, kolde tyrkere" !! Vi kunne næsten ikke køre fra borde da det blev vores tur, tårerne trillede ned af kinderne så meget grinede vi !!
Det er hyggeligt at være afsted sammen alle 3 - vi kender hinanden godt og arbejder godt sammen. Her til aften spiste vi på en italiensk restaurang - jeg fik pasta de andre 2 pizza. Da Gitta var næsten færdig med hendes opdagede hun pludselig et stankelben under et stykke asparges på pizzaen, så var hun slet ikke sulten mere !! Tjeneren beklagede så meget og ville give hende gratis capucino, men hun sagde nej tak og for ikke at gøre ham ked af det - flink som hun er - sagde hun: "Men, den smagte godt" - så lå vi flade af grin igen.....

I morgen begynder messen kl. 9 og slutter kl. 17 og så skal der lige pakkes sammen igen, igen.

Vi tager dog endnu en overnatning heroppe, for vi kan ikke nå en færge så sent om aftenen som det bliver inden vi er færdige med at pakke ned, og i foråret kørte vi hele vejen ned gennem Sverige og hjem til Kværndrup og det var bare sååå hårdt !!

Jeg flyver hjem mandag morgen kl. 6.45 til København for at nå hjem og åbne butikken - Henrik og Gitta tager færgen hjem til Frederikshavn og videre derfra og hjem.

Nu begynder jeg at tænke rigtig meget på Scrap Convention og hvilke nyheder vi kan have med, sjove tiltag, indretning af standen, konkurrencer mm. Nå, nej, der er ikke nogen der kan lide konkurrencer og lækre præmier - vel !!

2 kommentarer:

Linda sagde ...

Uha Iben - det er bare en fæl lugt og sidde i. Og tænk hvis det var kolde tyrker :-) Jow du kan dælme tro vi godt kan lide - når du laver konkurrencer. ´Det har da været en hård tur til Sverige...
Glæder mig til at se dig på lørdag.

Emilia sagde ...

Hej alla ni trevliga personer på Multiscrap!

Det var kul att ni kom till mässan i år igen även om ni har ganska lång väg hit till Göteborg. Jag tycker att ni har de finaste sakerna av alla och att ni är jättetrevliga! Hoppas att ni kan komma nästa år igen.

Med vänliga hälsningar, Emilia från Göteborg