Tja, når jeg nu skriver vægt kontrol, så er det ikke fordi jeg er gået på kur, startet hos Weight watchers eller lignende.....
Næh, jeg havde en oplevelse helt uden lige på vejen hjem fra Stämpel og scrap mässan i Göteborg i mandags.
Vi kørte fra Hotellet kl. 6.30 om morgenen for at nå express morgen færgen til Frederikshavn. Godt trætte var vi ( min svigerinde Gitta og jeg ). Det havde været en helt vild week-end. Tror nok at Sally der var med fredag og lørdag blev noget overrasket over svenskernes indkøbs mentalitet, selv om vi havde prøvet på at fortælle hende at vi ville få travlt....
Nå, men vi kommer til Frederikshavn, og får tanket diesel, avis og basser på en lokal tank. Og så går det ellers ned gennem nordjylland, med max hastighed på 110 km. i timen - der er jo stadig en del varer i bilen, selv om vi har solgt godt i week-enden.
Syd for Ålborg ser vi en motorcykel betjent der holder på en nedkørsel til motorvejen, nåååå, han holder nok udkig med fartsyndere, det kan jo ikke være os for vi kan jo max køre 110 ned ad bakke vel og mærke...
Ca. 2 km senere ser vi betjenten på siden af kassevognen, han gør tegn til at vi skal dreje af motorvejen og følge efter ham - "hvad nu" --- Tjek sele, hastighed, kørekortet er med og registrerings attesten på bilen....
Jeg standser og ruller vinduet ned og smiler pænt til betjenten...
"Det ser ud som om du har noget tungt læs på "... "ja, vi har lidt papir og stempler og sådan"...
Vi blev dirigeret ud på motorvejen igen og ind på Brovægten ved Støvring.
Op på vægten - ups 17 % overvægt - hvad gør vi nu...
Min telefon var død for strøm om morgenen, Gittas var der ikke flere penge på - vi satte mit sim kort i hendes - fik ringet til Henrik der ringede til en fragtmand der ville komme og læsse de "overskydende kilo" af så hurtigt som muligt.
Jeg var temmelig træt på dette tidspunkt, men tænkte at noget måtte jeg da have ud af den situation - så jeg spurgte lige så pænt betjent Søren om ikke vi kunne tage et billede !!
Og her har i det så:
- og bøden blev kun på 500,-
+ at han gav mig originalen af brovægt sedlen - "for så har du lidt mere til scrapbogen"...
Ja, og så holdt vi så der i 5 timer, uden toilet, mad og drikke.
Og var hjemme kl. 20.30 istedet for kl. 14.00 som planlagt.
Så hav lige lidt tålmodighed med mig og konkurrencen - der er jo også en convention i Ryslinge på lørdag som der skal pakkes ud og pakkes ned til - Hurra :-)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
11 kommentarer:
Det er da for sjov en historie. Ja altså bøder er selvfølgelig noget lort, men hvem pokker tænker på hvor meget læs man må putte i bilen - hmmmm.
Godt at ham Søren Betjent var med på at du skulle have lidt med hjem. Han ser sund og rask ud ;-)
Hold da k... Jeg var slet ikke klar over at man kunne have overvægt i en kassevogn!! Godt at bøden ikke var større, men så kom der jo ekstra til fragtmanden :-(
Fedt at du fik taget billeder, så du kan scrappe historien :-)
Ses på lørdag :-)
Hold kæft det er god humor....betjent Søren LOL LOL LOL. Der er vist ingen tvivl om at travle mennesker oplever mest, for selv om du ofte er presset i tid Iben, så må det da siges at du får nogen på opleveren. Humor er en fantastisk ting...just keep on going....
Muhahahaha - ja dén var da griner :-) Måske ikke så sjovt at sidde i 5 timer på en kontrolplads, men du fik da i det mindste et fint billede ud af det ;-)
Åh nej, det er altså for morsomt...altså selvfølgelig ikke, at du skal af med penge til bøde og fragtmand, men hele historien og at du ovenikøbet fik billede og vægt seddel! Det glæder jeg mig til at se scrappet! Pas nu på med overvægten på lørdag, hvis du nu skulle rende ind i en fynsk Søren Betjent ;)
*G* Åh sikke en "skøn" eftermiddag I fik der.
Trælst også med bøde mm.
Håber at I - trods alt - fik hygget og et par grin ud af det.
Pas nu på, at du ikke får det igen til convention :o
Gad vide hvad overlæsset hed sig at være på vej derover?! :o
Hold da helt op for en historie. OG sikken en sød betjent Søren, med en bøde på "kun" 500 kr.
Håber ikke du får for meget stress over ryslinge i weekenden.
Kommer forbi og sender nogle beroligende tanker til din stand.
Hvor sjovt, og træls når man er træt men alligevel. Frisk gjort at du fik taget nogle billeder. Hvis det skulle ske en anden gang og der er nord for Århus så ringer du bare, du skal da ikke vente så længe. Så havde vi klaret den som en sveske. Glæder mig til at se dig på lørdag.
Hvor sjovt - ihvertfald for os andre at læse om **LOL**
Hø-hø, hvor meget overlæs var der så ikke på vejen op !?
Men med alle de ekstraudgifter stiger varerne til på lørdag, for der er jo kun kunderne til at betale !!!!
Men ellers "sjov" historie... Kan se det er en ret ung Søren betjent, som nok lige skulle ud og demonstrere sin magt over for en sagesløs scrapper.
Og vi har tålmodighed med konkurrencen, ved jo at du har temmelig travlt for tiden. Ses på lørdag, uh hvor vi glæder os.
ØV -dag - men dejligt at du er sådan en der kan vende det til det bedste. Herligt billede.
Send en kommentar